Boligforeningen AAB Afd. 50

Anlægsarbejder på Sjælør Boulevard

« Tilbage
Dato: 4. august 2020
Vi har  d.d. modtaget nedenstående information fra Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns kommune:


Til naboerne omkring Sjælør Boulevard
 Fra uge 32, går Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at istandsætte cykelstier og fortove samt forbedre træernes vækstforhold på vestsiden af Sjælør Boulevard.
Der vil bl.a. blive lagt rodvenligt bærelag på cykelsti og luftfyldte plastkassetter, der fremover vil forhindre træernes rødder i at søge op gennem asfaltbelægningen.
Fortovene bliver udskiftet og herefter vil der blive lagt nyt asfaltslidlag på cykelstien.
Anlægsarbejdet forventes afsluttet i december 2020. Slidlaget på cykelstierne udføres til foråret 2021.

Trafikale ændringer
Der vil i perioden, mens vi arbejder ud for din ejendom, blive inddraget parkeringspladser langs vejen, så entreprenøren får den fornødne plads til at udføre arbejdet.
Cykel- og fodgængertrafikken bliver afviklet på fællessti, enten på fortov eller cykelsti, alt efter arbejdets fremdrift.
Der vil være perioder, hvor adgangen til din ejendom vil blive ændret, da der skal etableres ny overkørsel i granitbelægning. Dette varsles nærmere ved skiltning, når arbejdet nærmer sig.

Nabo til anlægsarbejdet
Arbejdet udføres i dagtimerne, og som nabo til anlægsarbejdet kan det ikke undgås, at der vil være perioder med støj, støv og begrænset areal at færdes på. Teknik- og Miljøforvaltningen vil, sammen med de udførende entreprenører, sørge for at minimere generne mest muligt.

Tidsplan Arbejdet er opdelt således:
• Østsiden mod Vestre Kirkegård: Medio juli til medio november 2020.
• Vestsiden mod Skt. Annæ Gymnasium: Medio august til medio december 2020.
• Slidlag på cykelstier: April 2021
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
25. september 2020
Håndsprit på vaskeriet
Covid-19  - hjælp med at stoppe smittespredning.
Læs indlæg
25. september 2020
Digitalopmåling af udvalgte boliger
Berørte beboere har få brev, mail eller en SMS.
Læs indlæg
21. september 2020
Opsætning af stillads
Tagsag - inddragelse af parkeringspladser
Læs indlæg
Boligforeningen AAB Afd. 50
Sjælør Boulevard 111
2500 Valby
Telefon: 36176221
E-mail: afd50@aab.dk
CVR: 31428815
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Boligforeningen AAB Afd. 50 | Sjælør Boulevard 111 | 2500 Valby | Tlf.: 36176221 | afd50@aab.dk