Se digitalt tv uden ekstra udstyr
Hvis du har et fladskærmstv med indbygget digitalmodtager, kan du som udgangspunkt se digitalt tv. Der er imidlertid forskellige typer af digitalmodtager, og for at se digitalt tv fra os, skal dit tv have indbygget DVB-C modtager. På den måde kan du se tv i digital kvalitet uden ekstra udstyr.
Sådan indlæser du dine kanaler i digital kvalitet
Det varierer fra tv til tv, hvordan du indstiller det til at vise digitale kanaler, og vi kan derfor ikke vejlede dig om, præcist hvad du skal gøre, men overordnet skal du være opmærksom på følgende:
- Du skal lave en søgning og indlæsning af de digitale kanaler
- Får du valget mellem at indlæse de luftbårne digitale kanaler (DVB-T) og de digitale kanaler, du har via kabel (DVB-C), skal du vælge DVB-C
- For at kunne se alle de digitale kanaler, skal du angive et netværksnummer eller netværks-id. Nummeret er for beboerne i AAB afdeling 50: 00101.
- Ved nogle tv, skal du indstille det til at vise de diigitale kanaler (i tv'ets menu eller via fjernbetjeningen), men det er ikke sikkert, at det er nødvendigt på dit tv. Du må prøve dig frem
Har du brug for yderligere vejledning i at ændre tv-signalet og indlæse de digitale kanaler, kan du kontakte tv-producenten eller slå op i den brugervejledning, der fulgte med dit tv, da du købte det. Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig, da det afhænger af dit tv, hvordan du skal gøre.
Kilde:>>> Yousee |